Oprindelig starter min professionelle løbebane i detailhandlen, med min uddannelse hos House of Fraser-gruppen. Dette blev et springbræt til adskillige år i udlandet, hvor jeg i forskellige ledende stillinger og ansvarsområder arbejdede for både danske og internationale firmaer. I den tid beskæftigede jeg mig med både salg til detailhandlen samt B2B-markedet, hvilket gav mig en god baggrund for og indsigt i de strømninger, som er afgørende, hvis du vil nå dine mål.
I alt blev det til 12 år i udlandet, hvor jeg i perioder også havde egen engrosvirksomhed, detailhandelskæde og endelig konsulentvirksomhed. Alt sammen noget der har givet mig en bred erfaring med ledelse og personaleudvikling.
I mit arbejde som selvstændig konsulent, har jeg især benyttet William Marstons teori om normale menneskers adfærd og relationer med stor succes. Dette primært indtil jeg for godt 3 år siden blev tilknyttet Discover A/S, hvor jeg både har fungeret som administrerende direktør samt ansvarlig for gennemførelse af Discovers certificeringskurser i DiSC og andre teorier.
Mit ophold hos Discover har givet mig en stor erfaring med virksomhedernes udviklingsmuligheder, ligesom jeg har fået lejlighed til at møde nogen af Danmarks bedste trænere og HR folk i forbindelse med kursusafholdelse. I mine 3 år i Discover-regi har jeg personligt trænet, opdateret og opgraderet mere end 1000 autoriserede HR folk i Danmark i DiSC-teorien samt andre HR-relaterede teorier. Alt sammen noget der har givet mig en solid platform, at arbejde ud fra, i årene fremover. |