LEDELSESUDVIKLING

Nok er medarbejderne virksomhedens vigtigste ressource, men er ledelsen mangelfuld, kan man have nok så dygtige medarbejdere. Ligesom vi retter fokus på medarbejdernes betydning for virksomhedens udvikling, er lederudvikling af ligeså væsentlig karakter.

Kravene til lederen er ændret og til stadighed i forandring. Forandringsevne, fleksibilitet og evne til at kunne skabe og knytte værdier ud i virksomheden er blandt de elementer der er i høj kurs, noget der stiller høje krav til virksomhedslederen som menneske. For man kan ikke adskille tingene. Lederen hænger uløseligt sammen med medarbejderne og omvendt. Skal forandringerne ske, kræves at hele organisationen vender sig samtidig, noget der kræver ledelse og evne til at formidle og ”sælge” idéen til alle. Nutidens leder må med andre ord forstå sine ansatte, deres behov og muligheder, ligesom denne samtidig må være sig sine egne styrker og svagheder bevidst. Kun på den måde kan ”skibet” vendes på en gang succesfuldt.

Men hvad er så en god leder, hvilke kompetencer skal denne besidde?

Med udgangspunkt i disse spørgsmål bruger jeg blandt andet den personlige lederskabsprofil til at åbne området. Profilen giver et indblik i, hvilke fokusområder man naturligt har, hvorefter man aktivt kan benytte denne viden proaktivt.

Dine fokusområder og lederstil kan være mere eller mindre optimale til din situation, hvorfor nye metoder og viden vil blive tilegnet under kursusforløbet således, at lederskab for dig vil blive til følgeskab.

Som leder er kravene udover de administrative og menneskelige relationer store, ligesom der også er specifikke krav til eksempelvis at gennemføre medarbejderudviklingssamtaler. Kurset kan derfor tilpasses til at omfatte metoder og kompetencedeling på dette område, som jo er relevant for de fleste. På kurset vil der generelt blive brugt forskellige teorier og metoder til at opnå kompetencer, der kan matche lederens udfordringer i dagligdagen.